4 forslag til Mors dag på søndag
På søndag hylder vi den vigtigste kvinde i vores liv. På et år hvor hun sikkert har været isoleret fra både børn og børnebørn og tilbragt utallige timer bag egne fire vægge, er det så ikke på sin plads at invitere hende på en dejlig frokost og tilbringe lidt kvalitetstid med hende?
Hvis din mor elsker smørrebrød
Tag hende med en tur i Nyhavn. Selvom vejret ikke lover så godt, er charmen stadig intakt. Husenes facader og fine lyskæder indbyder til hyggeligt samvær. På Nyhavns Færgekro er der ild i krostuens pejs. Her kan I nyde en overdådig frokosttallerken med rødspættefilet, æg og rejer, frikadeller med kartoffelsalat og roastbeef med remoulade. Serveres med surdejsbrød, rugbrød og smør. Snup en Nyhavnsøl til og måske en af kroens hjemmebryggede krydderbrændevin. Se hele menuen og bestil bord her.
Hvis din mor elsker fisk
Invitér hende på frokost i Zelestes smukke gårdhave i Store Strandstræde, som uanset vejret har den rette hygge og temperatur med overdækning, udendørs pejs og varmelamper. Her kan I nyde en frokosttallerken med citronrimmet laks med sæsonens friske grønne asparges og ærtetatar, gambas rejer med kimchi, brød og smør og en tatar med bær, croutoner og aioli.
Drik et glas køligt Chardonnay eller Chablis til maden og slut af med en kop kaffe, som bliver brygget på Zelestes egne hjemmeristede bønner.
Se hele menuen og book bord her.
Hvis din mor elsker skaldyr
Pil-selv-rejer, jomfruhummer, østers og moules frites er specialiteter hos den franske bistro Bøf & Ost på Gråbrødretorv. Bestil skaldyrene efter vægt og kombinér jeres favoritter eller gå efter frokostretterne med jomfruhummer med nye kartofler og salat eller hvidvinsdampede blåmuslinger med pommes frites.
Se hele menuen og bestil bord her.
Hvis din mor savner varmere himmelstrøg
Spis frokost på en af Københavns mest solrige terrasser. Huks Fluks, som er lige dele vinbar og bistro er beriget med sol på terrassen hele dagen. Er der ikke sol, er der sydeuropæisk stemning indenfor, hvor en af stedets specialiteter, sortfodsskinke, pryder loft såvel som menu. Gå efter Huks Fluks’ frokosttallerken med røget laks med rygeost, paté de campagne med sennep, skiver af grillet striploin med trøffelmayonnaise og syltede bøgehatte samt modnet ost med mangochutney. Frokosttallerkenen serveres med brød og smør. Er sulten stor, kan I slutte af med en lækker creme brulee og en espresso. Se hele menuen og book bord her.
Vidste du…
At Mors dag blev opfundet i USA i 1872 af den amerikanske forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe? Oprindeligt var tanken, at dagen også skulle være en dag for fred. Det var senere Anna Jarvis, der udbredte kendskabet til dagen for at ære sin mor, som arbejdede for at forbedre sanitære forhold og mindske børnedødeligheden?
At Mors dag blev markeret første gang i Danmark i 1929?
At den officielle Mors dags-blomst i USA var nelliker? Det var nemlig Anna Jarvis’ mors yndlingsblomst?
At Mors dag markeres i mange lande, men at det ikke er den samme dag i alle lande? 2. søndag i maj er ligesom i Danmark også Mors dag i USA. I Sverige og Norge er det anderledes. Svenskerne markerer den sidste maj-søndag og i Norge, som har haft Mors dag siden 1919, er det den anden søndag i februar.