Sæsonens favorit: Alt du skal vide om asparges

DSC_0115.JPG

Asparges er en af vores yndlingsråvarer i forårsmånederne. Både grønne og hvide asparges er fulde af smag, kostfibre og vitaminer og kan indgå i utrolig mange retter - både alene og som tilbehør.

De danske asparges spirer som regel i maj og juni. Er vinteren ekstra mild, kan vi dog være heldige at nyde dem allerede i april. Importerede asparges er tilgængelige året rundt, men kvalitet og smag svinger meget.

Hvad er forskellen på hvide og grønne asparges?

asparagus-2538848_1920.jpg

Forskellen på hvide og grønne asparges ligger faktisk i dyrkningen. Den grønne asparges gror på flad jord og har fået lov at skyde i vejret og få sol, mens den hvide asparges dækkes af jord (og nogle gange også presenning) for at undgå solen, indtil den høstes. Den hvide asparges er altså en grøn asparges, der bare ikke har fået farve.

Metoden for dyrkning af hvide asparges er mere besværlig end den for de grønne. Derfor er hvide asparges også dyrere.

Sådan tilbereder du asparges

asparagus-1392079_1920.jpg

Den grønne asparges kan spises rå eller tilberedes, som den er. Den hvide asparges skal helst ikke spises rå, og du skal fjerne skrællen, inden du tilbereder den. Skyld dem også grundigt - der kan gemme sig en del sand i hovederne. Har du lyst til sprøde, friske asparges, er de grønne at foretrække. Har du derimod lyst til en let kogt asparges med for eksempel fjordrejer og hollandaise sauce skal du vælge de hvide.

Uanset hvilken asparges, du vælger, får du det bedste resultat, hvis du knækker det nederste stykke af, der hvor aspargesen naturligt giver efter.

Grill de grønne
Den nemmeste måde at tilberede de friske grønne asparges er ved at grille den på panden eller ja - grillen. Skyld dem godt og steg dem hele i lidt olie, indtil de har fået godt med farve. Krydr med salt og vend dem eventuelt i lidt olie inden servering.

Blanchér de hvide

Skrællede hvide asparges skal kun have 30-45 sekunder i saltet vand. Kom dem efterfølgende i isvand og afkøl dem. Steg dem gyldne i smør lige før servering. Krydr med salt, peber og evt. citronskal.

Sådan får du asparges på menuen

Som sagt findes der et utal af muligheder med asparges. Find inspiration online eller tag ud og spis og oplev, hvordan forskellige restauranter serverer de lækre stænger.

Blød italiensk burrata med grønne asparges
Hos Huks Fluks på Gråbrødretorv er det den klassiske italienske stracciatella di burrata - frisk og cremet mozzarella - som serveres med grillede grønne asparges. Derudover finder du de friske grønne asparges som tilbehør til deres striploin steak med sauce bearnaise.

Den hvide er også at finde på menukortet sammen med en lækker bagt torsk toppet med tern af sortfodsskinke - Huks Fluks’ specialitet. Se hele menuen her.

Hvid asparges i hovedrollen

Hvide asparges har hovedrollen hos Zeleste, når de bliver serveret med nye kartofler, kørvel og smørsauce. De grønne asparges serveres med dagens fisk og jomfruhummersauce. Se hele menuen her.

Mør ribeye med grillede grønne asparges

Grillede grønne asparges er også på menuen hos Bøf & Ost, hvor de fungerer som ekstra tilbehør til din ribeye med pommes frites og sauce bearnaise.

Også her kan du prøve de hvide asparges i samspil med fisk. De serverer nemlig en lækker stegt pighvar, som serveres med en crudité af hvide asparges, ærter, nye kartofler og sauce beurre blanc.
Se hele menuen her.


Derfor lugter dit tis af asparges

Når du har spist asparges, kan du opleve, at dit tis lugter mærkeligt allerede kort tid efter.

Det skyldes, at asparges indeholder asparagussyre - en svovlholdig organisk syreforbindelse, som udskilles, når den bliver nedbrudt. Asparagussyre er meget vandopløselig og binder sig derfor til vores urin, som kommer til at lugte af de svovlholdige forbindelser.

Svovlforbindelserne fra asparagussyren er meget lette at nedbryde, og der kan derfor gå mindre end en halv time fra du har spist asparges, til din urin lugter.

Hvad med dem, der ikke kan lugte det?

Er det fordi, de er skruet sådan sammen, at de ikke udskiller asparagussyren? Nej. Alle, der har spist asparges udskiller de lugtende svovlforbindelser gennem urinen, men det er kun halvdelen af os, der er genetisk udrustede til at kunne lugte det.

Tips og tricks til dine asparges

  • Mærk efter, om aspargesene er friske. Jo spændstigere jo bedre. Er de bløde, skal du ikke købe dem.

  • Har du allerede et bundt asparges i køleskabet, som er blevet lidt slatne: Stil dem i iskoldt vand i ca. 15 min. Så genvinder de noget af spændstigheden.

  • Skræl hellere lidt for meget af de hvide asparges end for lidt.

  • Kog ikke asparges for længe. Smag dig frem fremfor at sætte et ur. Så får du dem lige nøjagtig, som du kan lide dem. Lidt bid kan anbefales.

  • Asparges har bedst af at blive spist med det samme, men hvis de skal opbevares, er det smart at vikle dem ind i et vådt klæde og lægge dem i køleskabet. Men spis dem under alle omstændigheder helst inden for et par dage.


Tholstrup