Coronapas på 20 minutter og et glas bobler på huset
I dag åbner et helt nyt testcenter på Grønnegade 3 i indre København. Med det nye testcenter kan du ved et negativt testresultat have et coronapas inden for 20 minutter. Praktisk, hvis du har glemt at blive testet eller din test løber ud, inden du skal ud og spise. Desuden er det en mulighed for at undgå køerne ved de offentlige testcentre. Det koster 195 kr.
Huks Fluks, Bøf & Ost, Zeleste og Nyhavns Færgekro er indgået i samarbejdet, og kommer du forbi en af restauranterne samme dag, som du har fået en test i det nye testcenter, giver de et glas bobler på huset. Du skal blot vise coronapasset på din mobiltelefon.
Det er ejerne bag restauranten Yaffa, der har taget initiativ til testcentret. De er gået sammen med testfirmaet Pro Medical og en lang række restauratører for at skabe et tilbud i indre by.
Testen: COVID-19 Antingentest fra Roche Næsepodning med kort podepind
Pro Medical Testcenter
Grønnegade 3
DK-1107 Købehavn K
Pris: 195,-
Åbent alle ugens dage 8-21