5 fantastiske sensommer-arrangementer

Forlæng sommerfølelsen med 5 fantastiske sensommerarrangementer i indre København: Øl- og smørrebrødssmagning med Hornbeer mikrobryggeri, Rejer og Rosé - alt du kan spise og drikke på Gråbrødretorv, traditionelt krebsegilde under åben himmel, østers og Lillet i smagsfortryllende forening og champagnemiddag med en særlig gæst.


Øl- og smørrebrødssmagning 22/8

En frokost i særklasse med Kompassets moderne fortolkninger af det klassiske smørrebrød sammensat med fire forskellige specialøl fra Hornbeer. Vi glæder os til at dele dagen med Hornbeer mikrobryggeri, som kommer og præsenterer øllene og fortæller om deres bryghus, imens vi smager.

Frokosten består af fire serveringer. Ved hver servering bliver I præsenteret for et unikt stykke smørrebrød. Dertil en af Hornbeers lækre ølspecialiteter brygget på hver deres måde og med hver deres særegne smag.  

Menu
Første servering:
Snack: Kroket med bacon, mozzarella, rød cheddar og jalapenos hertil trøffelmayonnaise

Øl: Økologisk Pale Ale, 4,7%
Brygget med Wakatu og Cascadehumle, som giver aroma af blomster og lime kombineret med citrus og grape.

Anden servering:
Ravnen: Varmrøget laks – rygeost – radise – agurk

Øl: Blonde, Økologisk, 6,5 %
Brygget på lyse bygmalte, krydderier, humle, vand og gær.

Tredje servering: 
Dark forest beneath the flowers: Kylling – alba trøffel – estragon – madagascarpeber – kantareller – bacon

Ølvalg: Økologisk Classic, Vienna lager 4,8 %
En undergæret øl Munich og Vienna malt, som giver en dejlig rest sødme i øllet.

Fjerde servering: 
Red Bone: Ølbraiseret svineskank – teriyaki – kimchi – puffet gris – koriander

Ølvalg: Økologisk Czech cat, sort lager 5,5 %
Næsten brygget som den originale sorte lagerøl, man finder i Tjekkiet. Smag af ristet malt, karamelmalt og god humle.

Pris per person: 325 kr. (ex billetgebyr)

Kærlig hilsen Kompasset


Rejer og rosé 22/8

rejer (5).png

Endnu engang inviterer Bøf & Ost til "Rejer og rosé" på terrassen i Københavns gamle bydel. Den franske restaurant på Gråbrødretorv er mestre i skaldyr. Udsigten over de farvestrålende bygninger og torvets sommerleben sikrer den helt perfekte sommerstemning.

Der er som altid pil-selv-rejer og rosé i lange baner.

Billetprisen inkluderer:

  • Alle de rejer, du kan pille

  • Tre forskellige slags rosé, som du må drikke så meget af, du vil

  • Filtreret vand med og uden brus 

Pris per person DKK 350,- (ex billetgebyr)


Traditionelt krebsegilde 29/8

Hvert år samles Københavnerne i Zelestes stemningsfulde gårdhave og hygger sig med krebs, snaps og svenske sangskatte.

I år strækker gildet sig endda over to lørdage i august (15. august er udsolgt) for at sikre plads og afstand. Langbordene erstattes af borde til hvert selskab, og de lækre krebs bliver serveret som anretninger til de forskellige borde.

Derudover bliver alt, som det plejer og traditionen foreskriver. Zeleste uddeler krebsegildets nødvendige udstyr i form af farvestrålende hagesmække og små kække hatte. De svenske snapseviser synges for af ægte svenske visesangere. Det bliver jättebra!

  • Ostepaj - den traditionelle forret

  • Lækre pil-selv-krebs med citron- og dildmayo, brød og knækbrød

  • Hatte og hagesmække

  • Svenske fællessange

  • En lille krydderbrændevine til halsen

Pris per person kr. 425,- (ex. billetgebyr) 


Østers og Lillet 4/9

Bøf & Ost og LilletDK inviterer til sensommernydelse på Bøf & Osts smukke terrasse på Gråbrødretorv. Som noget helt særligt serverer de to arrangører østers med speciallavet Lillet-tonic og Lillet-vinaigrette. Udover at erstatte den klassiske rødløgsvinaigrette til østers, bliver Lillet’en selvfølgelig også serveret som de perfekte sommercocktails.

Lillet var en klassisk drink i 20’erne og har de senere år oplevet en genfødsel på grund af sin rige historie, høje kvalitet og sofistikerede smag. Lillet er et blend af omhyggeligt udvalgte drue-baserede vine og likører baseret på både søde og bitre citrusfrugter.

Arrangementet kræver ikke billet, men husk at følge med på Facebook.


Champagnemiddag med fint besøg 24/9

Kom til en unik middag på Kompasset, når kokken kreerer lækre nyfortolkninger af det klassiske smørrebrød og kombinerer det med fem udsøgte champagner fra vinhuset Michel Gonet. Vinhuset er personligt repræsenteret på aftenen, så glæd jer til historien om de forskellige glas og familien bag, som har arbejdet med vin siden 1802.

Vineriet i Champagne blev etableret i 1973 og drives i dag af 7. generation. Huset laver udelukkende vine på druer fra egne vinmarker. Vinstokkene er i gennemsnit over 50 år gamle og størstedelen klassificeret som Grand Cru.

Menu
Lójrom - nye kartofler - grønt
Mesnil Grand Cru 2011 "Blanc de Blancs", Champagne Michel Gonet

Rejer - hummer - brændt vagtelæg - dildmayonnaise
Les 3 Terroirs 2010, Champagne Michel Gonet

Kylling - albatrøffel - svampe - peberbacon - estragon
Coeur du Mesnil Grand Cru 2009 Blanc de Blancs, Champagne Michel Gonet

Oksemørbrad - dijonmayonnaise - confiteret æggeblomme - friskrevet peberrod - semitørrede tomater
L'Autentique Grand Cru 2005, Champagne Michel Gonet

Oste fra Arla Unika - kompot & knas
Demi-Sec Grand Cru 2011, Champagne Michel Gonet

Pris. 595,- (ex billetgebyr)


Tilmeld dig vores loyalitetsklub og få gode tilbud, inspiration og invitationer til særlige arrangementer.

Det koster ikke noget at være med.

 
Tholstrup