Vigtig information til alle vores gæster
Kære gæst
Efter seneste anbefaling fra regeringen omkring Coronavirus har vi fra dags dato iværksat en nedsættelse i kapaciteten på 50% i alle Tholstrups restauranter. Det gør vi for at leve op til regerings anbefaling: Restauranter kan fortsat holde åbent, men opfordres til at holde antallet af gæster og personale under 100.
Fra mandag 16. marts til og med tirsdag 31. marts lukker følgende fire restauranter helt: Bøf & Ost, simpleRAW (undtagen take away), Cap Horn og Kompasset. Vores cocktailbar Peder Oxes kælder vil være lukket fra dags dato og forventes åben igen 1. april.
Åbne restauranter
Vi har valgt at holde Peder Oxe, Huks Fluks, Zeleste og Nyhavns Færgekro åbne med nedsat kapacitet. Det gør vi, fordi vi med mere plads og store udendørsarealer her kan sikre den anbefalede afstand mellem både gæster og medarbejdere.
Desuden er det ifølge Fødevarestyrelsen: ”..usandsynligt, at COVID-19 kan smitte til mennesker via mad. Det er også usandsynligt, at man bliver smittet med COVID-19 ved at røre ved fødevareemballage."
Alle, der har bestilt bord i perioden, vil blive kontaktet. Reservationer til de restauranter, der lukker, kan naturligvis ændres til de åbne restauranter.
Vores personale opretholder – som altid – et højt niveau af hygiejne og følger desuden Sundhedsstyrelsens hygiejnevejledning vedr. Coronasmitte til punkt og prikke. Derudover er de blevet rådgivet i øget hygiejne i forhold til håndtering af madvarer.
Få maden leveret
Det vil snart være muligt at bestille et udvalg af vores livretter som take away. Tilbuddet varer så længe, det er muligt i forhold til myndighedernes anbefalinger. Maden leveres gratis på alle postnumre fra 1000-2000 og ellers med et mindre gebyr. Følg med her på siden og vores Facebooksider.
Vi følger udviklingen og de officielle anbefalinger tæt og holder jer opdateret både her og på Facebook.
Tak for forståelsen og på snarlig gensyn!
De bedste hilsner
René Kristensen, CEO i Tholstrup