Ingen dansk sommer uden danske jordbær. Intet smager og dufter som dem. For de fleste af os har danske jordbær en særlig plads i hjertet. De minder os om sol, lyse sommeraftener og mormors kolonihavehus. Juni og juli er højsæson for de søde røde og kan allerede nu nydes i vores restauranter.

Jordbær er den falske frugt

Botanisk set er jordbær hverken et bær eller en frugt, men en såkaldt falsk frugt eller flerfoldssamfrugt. En flerfoldssamfrugt er (udover svær at udtale uden at slå krølle på tungen) en frugt, hvor en del af kødet ikke stammer fra frugtknuden men fra tilstødende væv, for eksempel blomsterbund eller yderbægeret (blade under blomsten). Jordbær er altså en opsvulmet blomsterbund, hvor frugterne er de små frø uden på bærret. Et eksempel på et ægte bær er et solbær. De uægte tæller ud over jordbær annanas, hyben, æbler og pærer.

Fitnessbooster eller nyresten?

Da danskerne for alvor begyndte at dyrke jordbær i 1800-tallet (før den tid hentede man jordbær i skoven), var de tilbageholdende med at spise dem, fordi de mente, at bærrene kunne forårsage diarré, nyreskader og eksem. I modsætning troede de gamle romere, at jordbær kunne helbrede depression og nyresten. Nu ved vi heldigvis bedre.

Jordbær indeholder masser af C-vitamin - faktisk mere end det anbefalede daglige indtag, hvis du spiser en portion med 125 gram.
Der findes undersøgelser, der viser, at jordbær er gode for ilttilførsel og blodgennemstrømning og dermed en fremragende træningsbooster.
Noget tyder på, at jordbær holder hjernen ung. Der er i hvert fald lavet forsøg blandt dyr, der viser færre aldersrelaterede forandringer i hjernen, når de har spist jordbær i en længere periode.

Danske jordbær er bare bedst

Det mest almindeligt dyrkede danske jordbær har siden det 18. århundrede været det såkaldte
have-jordbær. Have-jordbærret er en krydsning mellem et jordbær fra Chile med store (falske) bær og et nordamerikansk jordbær med god smag. Og den gode smag er netop grunden til at vælge de danske:

Danske jordbær har kort vej fra gård til butik og er derfor mere friske end de udenlandske. De kommer oftest i butikkerne allerede dagen efter, de er plukket.

De bliver plukket, når de er spiseklar, hvilket har betydning for smag og sødme.
Sorterne er blødere og mere delikate end de udenlandske, fordi de ikke behøver at kunne klare en lang og hård transport.

Dyrk dem

Jordbær trives som plante bedst i halvskygge, men sætter mange flere bær i fuld sol. Vil du avle masser af jordbær, skal du plante dem i solen i jord med masser af humus og give dem fugtighed helt op i jordoverfladen.

Sådan får du jordbær på menuen - også de slatne

Er der noget som friske jordbær med sukker, mælk og fløde? Prøv også at servere dem med en vaniljecreme eller dyppet i chokolade. Jordbær giver smag og farve til mange lækre desserter, is og kager, men prøv dem også i salater sammen med f.eks. asparges og bønner - perfekt tilbehør til grillkød.

Er de blevet slatne?

Syltetøj med slatne, daggamle jordbær smager himmelsk. Du skal bare koge dem med lidt sukker og citronsaft og give dem en tur i blenderen. Så har du en lækker pure, som kan bruges som topping på alt fra pandekager, fødselsdagsboller og lagkager.

Spis dig til inspiration

Vil du hellere have jordbærrene serveret, er der godt nyt. Allerede nu kan du finde diverse jordbærdesserter på restauranternes menukort.

Prøv Peder Oxes Cointreau- og balsamicomarineredde jordbær med vaniljeis.

Københavnerklassikeren Peder Oxe har altid været en af de første med danske jordbær, når sæsonen starter. I år kan du bestille jordbær marineret i Cointreau og balsamico serveret med vaniljeis.
Se menuen her.

Der er masser af nostalgi i Nyhavns Færgekro. Også i jordbærdesserten.

En anden klassisk jordbærdessert finder du i Nyhavns Færgekro, som serverer hjemmelavet is lagt i lag med jordbærcoulis og friske jordbær. Se menuen her.

Zelestes menukort bærer også præg af sommer med friske jordbær serveret med husets sorbet og hjemmelavet marengs. Se menuen her.

Glædelig sommer!

Sæsonens favorit: Jordbær - smagen af dansk sommer