Så går den vilde bukkejagt
Er du vild med jagt eller bare vild med vildt? Peder Oxe danner for tredje år i træk rammen om et stort bukkearrangement, når bukkejagtet skydes i gang torsdag 16. maj. Deltag i vores konkurrence med dit eget jagtbytte eller smag på herlighederne til aftenens vildtmiddag.
Peder Oxes bukkekonkurrence starter for den enkelte jæger allerede ved solopgang, når der er bukkejagt-præmiere den 16. maj. Bornholmerne kan allerede lægge sig i spidsen fra morgenstunden, hvor solen står op allerede kl. 4.51. Det er faktisk 20 minutter før, solen står op i
Jylland, hvor den står op sidst.
Thomas Tholstrup, der ejer Peder Oxe og en række andre spisesteder i København, er også tidligt oppe for at deltage i den traditionsrige jagt, som kaldes pürch. Og det er ikke en nem sport. Dyrene hører og lugter nemlig meget bedre end mennesker. Den skarpe høresans er deres beskyttelse mod farer, og det er derfor, de altid bevæger de store ører (gehører på jagtsprog) i alle mulige retninger.
Lugtesansen er veludviklet, fordi de bruger den til at kende forskel på hinanden.
De præsenterer sig med deres lugt. En jagtsituation kan derfor
hurtigt tage en drejning, hvis jægeren har sneget sig ind på byttet og vinden pludselig vender.
Geviret gør forskellen
Det er især det magre og delikate kød samt drømmen om at nedlægge en buk med flot opsats, som fascinerer de danske jægere. I år er det kok og restauratør Jacob Mielcke samt jæger Karsten Heiselberg, der står for at kåre vinderen af bukkekonkurrencen. De vil fra kl. 15.30 tage plads på Gråbrødretorv og studere de indleverede bukke. Bukkene vurderes i konkurrencen på deres opsats, og vinderen er den med det tykkeste, højeste og mest symmetriske.
Nysgerrige københavnere er velkomne til at kigge forbi Gråbrødretorv og overvære ophæng, bedømmelser og præmieoverrækkelse. Der vil være god jagtstemning med hornblæser og smagsprøver
på croquetter med råbuk og charcuteri af vildt, jagtvin og cocktails med sloen gin.
Bukke på bordet med det samme
Peder Oxe har også et særligt ærinde med årets bukkejagt. De nedlagte bukke skal allerede på tallerkenen samme aften og omdannes til en lækker 3-retters menu til restaurantens gæster.
Peder Oxe opkøber gerne alle sunde og friske dyr og bruger dem til aftenens vildtmenu. Også dem, der ikke ønsker at deltage i konkurrencen. De bukke, som ikke bliver spist på aftenen sættes på Peder Oxes aftenmenu i de kommende uger. Vi aftaler bukkene til 30 kr. per kg. i brækket vægt.
Program
Kl. 15.30: Jægerne ankommer med vildtet for indvejning foran restauranten på Gråbrødretorv
Kl. 16.00: Bedømmelse og prisoverrækkelse ved overdommer Jakob Mielcke for årets flotteste råbuk.
Kl. 18.00: Jagtmiddagen serveres i restaurant Peder Oxe.
Er du jæger? Sådan deltager du i konkurrencen
Send en SMS til Peder Oxe og Thomas Tholstrup på 40516080, når du har skudt din buk. Der skal være et billede med at byttet. Det er ikke muligt at ringe, da Thomas selv er på jagt.
Når du har sendt en SMS, kan du indlevere bukken på Gråbrødretorv mellem 15.30 og 16.00.
Flotte præmier
Der er præmier til de tre jægere, der har nedlagt en buk, som vurderes til at have et af de tre flotteste opsatser blandt deltagerne.
Førstepræmien: Gave fra Nancke Jagtliv + et gavekort på kr. 1500,- til Restaurant Peder Oxe.
Andenpræmien: Gave kort på kr. 700,- til Restaurant Peder Oxe.
Tredjepræmien: Gavekort på kr. 500,- til Restaurant Peder Oxe.
Aftenens vildtmenu
FORRET
Tatar af råbuk, æggeblomme, cremet vinaigrette med æg, løg og kapers, grøn skovsyre og sprød rugbrødsknas.
HOVEDRET
Medaljon af rygfilet, grillede hvide asparges, spyd med hjerte og lever, frikassé af
bov og svampe, nye kartofler og sauce chasseur.
DESSERT
Hvid chokoladeparfait, syrlige rabarber, rabarbersirup & sprød marengs.
Modtag vores nyhedsbrev med særlige invitationer